Dette er en yderst proaktiv og effektiv detektionsmetode, der er særdeles velegnet til lange afstande og under ugunstige vejrforhold.
Princip: I lighed med traditionel luftforsvarsradar udsender UAV-detektionsradar elektromagnetiske bølger (normalt mikrobølger) ind i luftrummet og modtager og analyserer derefter ekkoerne, der reflekteres tilbage efter at have stødt på et objekt.
Driftsmetode:
Ved at beregne tidsforskellen mellem at sende og modtage ekkoerne kan målets afstand bestemmes.
Ved at analysere ændringerne i ekkofrekvens (Doppler-effekt) kan målets hastighed beregnes.
På grund af UAV'ers lille størrelse og langsomme hastighed og deres typiske sammensatte materialekonstruktion (lille radartværsnit-), er UAV-detektionsradar normalt en lav-højdegab-fyldende radar, der bruger højere frekvenser og mere komplekse algoritmer til at identificere de unikke, minutiøse "mikro-rotationsegenskaber ved UAV" (f.eks. rotor-doppler).
Fordele: Nøjagtig rækkevidde og hastighedsmåling; upåvirket af vejr og lys; registrerer effektivt autonomt flyvende UAV'er.
Ulemper: Begrænset registreringsevne for lav-højde, langsomt-bevægende, små mål; højere omkostninger; tilbøjelige til falske alarmer i miljøer med statisk og bevægende rod, såsom byområder (f.eks. misviser fugleflokke for UAV'er).